
english silver house
Nutiden og fremtidens købemønstre
Vi har taget nutiden til os og betjener fremtiden med nethandlens mange fordele. Hjemmefra kan du i ro og mag få inspiration og vælge dit næste gavekøb. Sølv gør en forskel. Igennem de sidste 100 år har vi høstet tillid blandt vores kunder og tilbyder sølv af høj kvalitet importeret fra førende europæiske leverandører. Vi sender pakker hver dag og måske skal vi også sende en spændende pakke til dig. Det kan være du allerede har modtaget en invitation til bryllup, barndåb eller en anden festlig anledning til at give gaver udover det almindelige.
Sortimentet er ændret gennem årerne. Fra at være den førende antikvitetsforretning, kun med engelsk sølv, til i dag hvor English Silver House sælger sølvtøj fra førende europæiske og danske sølvsmede. Kvalitet, tillid og tradition, har gennem alle årerne præget vores virksomhed.
FAQ
Hvad er Sterling sølv
Sølv er fra naturens side et blødt materiale, der slides over tid. Derfor vedtog man i England at blande sølv og kobber i et nøje afstemt forhold. 92,5% rent sølv og 7,5% kobber. Denne formel kaldte man sterling sølv og lige siden 1238 har man benyttet betegnelsen sterling sølv når de før nævnte blandingforhold er til stede. I daglig tale 925S. Engelsk sterling sølv har sine helt egne mærker også kalder Hallemarks. Stempler, der skal være tydelige i alt sølv fremstillet i England. På billedet kan du se disse hallmarks. "Løven" er beviset for at det genstand som du står med i hånden er blevet kontrolleret for sin lødighed og kvalitet på et såkaldt "Essy office" som der i dag findes 3 af i England. Garantien og kontrollen for kvaliteten og dermed "løven" er det engelske kongehus garanti for lødighed og kvalitet. En kontrol hvis anvar lige siden 1238 har påhvilet den til enhver tid siddende konge. "925" henviser til sterling sølv er en legering. (92,5% ren sølv) "Blomsten" er stemplet, der fortæller os at genstanden er produceret i Sheffield. "t" henviser til det år hvor genstanden er fremstillet og til sidst er der et stempel, der henviser til producenten (sølvsmeden)
Lige gyldig hvor i verden der fremstilles og sælges sterling sølv skal forholdet mellem rent sølv og kobber være som nævnt over for, men kun engelsk sølv mærkes som vist. I Danmark stempes som regel med "sterling" efterfuldt af navnet på producenten. I Danmark har vi også fremstillet kvaæitets sølvtøj med lødigheden 830. men det er en helt anden historie.
Hvad er Sølvplet
Definitionen af sølvplet
Sølvplet beskrives som en genstand fremstillet f.eks. af kobber eller messing, hvorpå der lægges et lag sølv. Siden 1840’erne har man forsølvet ved hjælp af elektricitet - på engelsk electroplating. Den genstand, der ønskes forsølvet, sænkes ned i destilleret vand, hvori der også er en sølvbarre. Strøm, fra et 9 volt batteri, sættes henholdsvis til sølvbarren og den genstand, der ønskes forsølvet. Sølvet ”vandrer” fra sølvbarren og over på den før omtalte genstand. Det kan være alt lige fra kaffeskeer - til fade og kander. En god forsølvning tager lang tidEn forsølvningsproces kan tage mange dage - ja op til uger at gennemføre. Kvaliteten ligger i den tid, der bruges på at forsølve og selvfølgelig en grundig forberedelse, rengøring, klargøring osv. Er der tale om forsølvning af ting, der ikke er af metal, skal genstanden, som ønskes forsølvet, først pålægges et lag kobber.
Sølvplet af høj kvalitet
Rundt om i verden fremstilles der gode sølvplet varer af høj kvalitet ligesom det modsatte også er tilfældet. En god forsølvning holder gerne en generation - eller to. Sølvplet - kaldes også forsølvet, idet det henviser til den praktiske proces med at lægge sølv på en genstand.
Sølvplet - to tårne
I 1960’erne blev det forbudt i Danmark at stemple sølvplet varer med ”to tårne” da der kunne opstå en forveksling med sølv, der i Danmark er stemplet med ”3 tårne”.
Vedligeholdelse af sølvplet
Sølvplet skal vedligeholdes og pudses på samme måde som man gør med sølv.
Har du andre spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi assisterer dig gerne.